Tusinder til åbning af Jesperhus Blomsterpark

Mellem 6-7.000 deltog i går i sæsonåbningen af Jesperhus Blomsterpark på trods af, at der også var konfirmationer mange steder i landet.

– det gjorde så, at vi havde lidt færre biler tilmeldt udstilling. Cirka 500 i år i modsætning til godt 600 sidste år, siger Direktør Peter Overgaard, der er tilfreds med dagens besøg.

Jesperhus-direktøren måtte selv indvi den nye rutschebane i det renoverede vandland, og det skal mildest talt til stor moro for de fremmødte. Hverken rutschebane, bassin eller direktør led heldigvis ikke nogen former for overlast.

Jesperhus kan se frem til en sæson, hvor man ligger foran sidste års bookingtal.

– vi ligger godt 10% foran på bookinger, så det tegner godt. Det er især danske familier, der har valgt at holde ferie i Danmark. Og så er der ingen tvivl om, at alle vores shows med både Hugo-shows og endnu flere Piratdinner-shows, hvoraf de fleste aftener er udsolgt, og hvor vi så nu har udvidet med shows til frokost, sammen med et nyrenoveret badeland selvfølgelig også spiller ind, siger Peter Overgaard.

Jesperhus Parken er den største turistattraktion i Thy Mors og tiltrak over 200.000 overnattende turister sidste år.

Foto : Jesperhus

 

Forfatter

Related posts

Top