Turisterne har væltet til Thy Mors i efterårsferien

Efterårsferien har været historisk god for turisterhvervet i Thy Mors.

Turistchef Ole Riis fra Visit Thy siger til Nordjyske, at man her mærker tendensen fra i sommer, hvor man så en stigning i antallet af turister og udsolgte sommerhuse.

Samme melding lyder fra Turistchef Bente Kristensen fra Mors, der har haft 80% belægning i sommerhusene i efterårsferien – et tal der er højere end de 50%, man har set tidligere. Hun peger på, at bla. den store Halloween fejring og andre events er med til at trække turister til.

På Jesperhus Camping har der været 4-5.000 gæster og udsolgt i parkens 153 sommerhuse samt har der været 350 familier i campingvogne.

Direktør Jesper Overgaard melder om en stigning på 6-7 % på overnatninger og 2.5-3% på omsætningen i efterårsferien og betegner efterårsferien som meget tilfredsstillende for ferieparken.

Forfatter

Related posts

Top