Turister vendte hjem til sommerhus smurt ind i blod

En gruppe tyske turister fik sig mandag aften en slem forskrækkelse, da de efter at have gået en tur vendte tilbage til det sommerhus de havde lejet i Vestervig.

Hoveddøren var nemlig smurt ind i blod, og det samme var tilfældet med gulve og vægge inde i selve sommerhuset.

Hoveddøren havde tydelige opbrudsmærker, men der er tilsyneladende ikke blevet stjålet noget fra sommerhuset.

Ingen vinduer eller andet glas var blevet knust, så hvor blodet stammer fra er fortsat en gåde.

En politipatrulje sikrede sig blodsporene som nu vil blive undersøgt nærmere.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top