Travlhed på Thisted Bryghus i sommervarmen

Sol og øl hænger unægteligt sammen. Det mærker man på Thisted Bryghus for tiden, hvor der bliver tappet på højtryk:

– Vi har tappet på livet løs de sidste par uger for at følge med efterspørgslen, og som vejrudsigterne ser ud lige nu, fortsætter den stigende efterspørgsel og det er vi selvfølgeligt rigtigt glade for, fortæller direktør Aage Svenningsen.

Han tør dog endnu ikke sætte nogle tal på salget:

– Vi ser året som en helhed og det er for tidligt at spå om, hvor vi lander. Hvis vi får regn og kuling hele juli og august, vil det se anderledes ud end, hvis det vejr vi har nu, fortsætter sommeren over. Så på den måde er vi ligesom isproducenterne, afhængige af vejret. Men det går stærkt lige nu, siger Aage Svenningsen.

Foto: Thisted Bryghus

 

Forfatter

Related posts

Top