Trafikstyrelsen afgør hvornår blink fra testmøller slukkes

Det er nu op til Trafikstyrelsen at afgøre, hvornår naboerne til testcentret i Østerild får nattemørket tilbage i deres soveværelser.

Ifølge Nordjyske er teknikken til at tænde og slukke advarselslysene, hvis der kommer et fly i nærheden, nemlig klar til at blive sat i gang.

Men man mangler stadig en tilladelse fra Trafikstyrelsen og hvornår den kommer, står hen i det uvisse.

Når det nye system sættes i gang, vil lysene ifølge eksperter være slukket på vindmøller i op til 90% af døgnets timer til glæde for naboerne og deres nattesøvn.

Forfatter

Related posts

Top