Torsten Schack sår tvivl om østers-millioner til Mors

Torsten Schack  Pedersen (V)  er fadderen bag at hente 49 mio. udviklingskroner til Mors, og nu sår han selv tvivl om, hvorvidt pengene alligevel kommer. En Finanslov med Liberal Alliance vægter højt – og LA er sure.

De er klar til at bruge pengene på skattelettelser, og støtter østersfisker Svend Søe Bunde, Glyngøre Shellfish i hans kritik af, at udviklingsmillionerne til Mors, kan skabe unfair konkurrence i Glyngøre.

– Der er et kæmpe potentiale i hele Limfjordsområdet med østersturisme, og det har aldrig været intentionen, at vi skulle genere private aktører, så jeg lytter selvfølgelig til den kritk, der er. Hvis forslaget skal strikkes anderledes sammen for at skaffe flere arbejdspladser, så er jeg selvfølgelig lydhør over for det, siger fungerende Finansordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen, til TV Midtvest.

Den opfattelse deler borgmesteren i Morsø Kommune, der har set frem til millioner til limfjordsområdet.

– Det her handler om, at vi skal i samarbejde med de aktører, der er på området, så vi kan tiltrække flere turister. Det kan godt ske, at vi skulle have samarbejdet mere med andre, men vi er da klar til at invitere alle ind til en samtale, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen.

Svend Søe Bunde er dybt kritisk i forhold til Morsø’s branding af sig selv på skaldyrsområdet, og udviklingsmillionerne til Mors var dråben, der fik bægeret til at løbe over.

Foto : Katja Holm

Forfatter

Related posts

Top