Toptunet “Næssie” starter sejladserne igen onsdag

Det er en toptunet “Næssie”, der i morgen tidligt starter på daglige sejladser mellem Sydmors og Sydthy. Færgen er kommet hjem fra check på Agger Værft og har fået en større overhaling.

– Helt efter planen genoptages færgedriften fra i morgen kl. 6.30 fra Mors siden. Der vil være kaffe og lune boller til de morgenfriske gæster, der nu igen kan glæde sig til en tur på fjorden tilført en velkendt tuk, tuk fra den nu nyrenoverede Alpha Diesel under dæk, fortæller Henrik Olsen fra Næssundfærgens Venner.

Ny udvidet sejlplan
Næssundfærgen sejler hver dag med første afgang kl. 6.30 og herefter hver 20. minut frem til kl. 18.10, hvor den sidste afgang sejler fra Mors.

I weekenden og helligdage sejles der også. Her starter sejladsen kl. 9.30 og fortsætter som alle andre dage til kl. 18.10. Det vil sige man sejler fra Mors 3 gange i timen 10 – 30 – 50 minutter over hel og 5 minutter senere fra Thy-siden.

– Glæd jer til gensynet med den flotte dame. Efter de planlagte to måneder på vært, hvor alt er gået efter forventningerne, så glæder vi os nu til gensynet med mange glade gæster ombord, siger Henrik Olsen.

Foto : Næssundfærgens Venner

Forfatter

Related posts

Top