Tönnies mister 600.000 svin til Danish Crown

Danish Crown har kapret B2B Bonusgrisen – der har 60 slagtesvinsproducenter med 600.000 grise årligt – fra det  Tönnies-ejede SB Pork i Brørup.

Det skriver Landbrugsavisen.

Dermed tegner der sig mere og mere en direkte krig om tilgang af svin mellem landets to største svineslagteriet : Tönnies (der ejer Tican i Thisted og SB Pork i Brørup) på den ene side og Danish Crown på den anden.

Danish Crown lancerede tidligere på ugen en pris- og aftalepakke, der skulle trække flere svin til koncernens slagterier. Det fik Ticans direktør Ove Thejls til at gentage, at Tican stadig vil have den bedste afregning i Danmark, og at dette ville man fortsat være.

Aftalen om de 600.000 slagtesvin varer i to år, og svineproducenterne får introduktionstillægget, som ligger i Danish Crowns nye vækstpakke. B2B Bonus vil ikke kommentere på, om hvorvidt de kunne have fået en bedre pris andetsteds.

SB Pork slagter cirka 1.8 mio. svin om året – det er en tredjedel af dem, man nu mister til Danish Crown.

Foto : Danish Crown

Forfatter

Related posts

Top