Toft Hansen mod Toft Hansen

Der er brødreopgør på menuen fredag aften, når Mors-Thy Håndbold møder Bjerringbro-Silkeborg, og Henrik og René Toft Hansen står overfor hinanden. To uafgjorte resultater blev det til i grundspillet i sidste sæson efter nogle virkeligt gode præstationer – sådan en skal der også til, hvis der skal point på kontoen mod de stærke midtjyder.

– Vi har spillet nogle gode kampe imod dem, og det bliver formentligt også en tæt kamp denne gang. Vi håber på, at vi kan få kampen over på vores præmisser ved at få løbet lidt med dem, men det bliver svært, for Bjerringbro-Silkeborg er et stærkt hold med en god hjemmebane, lyder det fra Henrik Toft Hansen.

– De har nogle dygtige individualister og masser af rutine med Rasmus Lauge og Morten Olsen i bagkæden. Det er et erfarent hold, som godt ved, hvordan man laver mål, og det skal vi selvfølgelig prøve at dæmme op. Derudover har de et stærkt forsvar, som vil gøre det svært for os. Så de er egentligt gode i alle spillets facetter, og vi skal være gode for at få to point med hjem.

Familiefejde

For Henrik Toft Hansen bliver det et glædeligt gensyn med storebror, René Toft Hansen, som tidligere på året offentliggjorde sit karrierestop til sommer. Derfor bliver de en af de sidste kampe, som de to brødre kommer til at spille mod hinanden efter lange og glorværdige håndboldkarrierer.

– Det er specielt for os to og for hele familien, som kommer og ser kampen. Vi har spillet så mange kampe mod hinanden og haft så mange kampe med hinanden gennem årene, og nu er der ved at være en udløbsdato. Planen er, at jeg skal have et par sejre over René, inden han stopper, og jeg håber, at jeg får håneretten efter fredagens kamp, siger Mors-Thy Håndbolds anfører.

Du kan se opgøret mellem brødrene Toft på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30.

Herreligaen, 12. runde: Bjerringbro-Silkeborg – Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 22. november 2024 kl. 20.00 i JYSK Arena
Dommere: Kim Borup og Allan Theils 
Observatør: Per Olesen

Billetsalg: https://shop.bjerringbro-silkeborg.dk/kampe

Kampen kan ses på TV2 Sport og følges via livescore i Tophåndbolds app og via story på Mors-Thy Håndbolds instagram.

Kilde og foto : Mors-Thy Håndbold

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Kunst og ungekultur i centrum under dansk EU-formandskab

En rullende Ung Kult-bus besøger byer fra august til december med events og samtaler.
1 min read
Sport

DBU tillader rekruttering af U10-spillere fra 1. juli

Hidtil har grænsen været U13, men de nye regler skal skabe klare rammer for en udvikling, der allerede er i gang.
1 min read
Regionalt, Topnyheder

AAU blandt verdens bedste til FN’s verdensmål

Aalborg Universitet har sikret sig en imponerende 9. plads i Times Higher Education’s globale rangliste.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.