Tørfisk spiller til ByNight i Nykøbing på onsdag

Til årets anden ByNight d. 9. juli i Nykøbing er TØRFISK garant for festlig aften, hvor forretninger har åbent til kl. 21. TØRFISK spiller kl. 17 og 19 på Kirketorvet.

Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Nordvestjylland og Thyborøn-gruppen hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.

Med en masse erfaring fra den danske musikscene, og med 17 CD’er og 2 DVD udgivelser i ”nettet” har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet og vel at mærke med den samme besætning, som da det hele startede med TØRFISK i 1981.

– De synger, spiller og underholder, så det er en fryd – og altid med typisk vestjysk charme, som ikke er til at stå for. De er som regel en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme og store repertoire fortæller Preben Laustsen, som er formand for Morsø Handelsstandsforening.

TØRFISK’s skæve, finurlige og vedkommende tekster afslører ofte masser af fin sans for tilværelsens sjove sider, kombineret med friske melodier og udadvendt optræden er underholdningen på topplan. Nordvestjysk charme TØRFISK udgav i 2013 CD’en ”TØRFISK – Ikke tilsat søhest”. CD’en indeholder 12 helt nye sange, hvor flere af numrene har været med på scenen i det forgangne år.

– De har en naturlig charme, humor – som også var en succes, da Thy og Mors gæstede Rådhuspladsen i København i maj. Og nu er de nærmest på hjemmebane, så jeg er sikker på at TØRFISK nok skal skabe nogle optimale rammer for endnu en god ByNight, fortæller Ellen Philipsen Dahl, som er Formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget – og med til at bakke op om arrangementet.

TØRFISK har selv skrevet de fleste numre, men et enkelt nummer er skrevet af Ib Grønbech. Der er sange om fiskere og fiskeri, genbrug, byture, sejlture m.m. Som sædvanlig har sangene rod i TØRFISKs hverdag og hjemstavn, Thyborøn.

Gruppen består af:
 Anker Hviid: Bouzouki, fløjte, harmonika, sang,
 Bent Kirk: Bas, sang,
 Egon Kirk: Adskillige banjoer,

Forfatter

Related posts

Top