To svømmere kom i problemer ud for Vorupør

To yngre mænd fra Tyskland kom lørdag aften ved 20-tiden i problemer i de meterhøje bølger i havet ud for Vorupør.

De to mænd på hhv. 20 og 21 år var ude at svømme, og fra land bemærkede et vidne at de to mænd tilsyneladende var i problemer ca. 100 meter fra kysten. Derfor blev der slået alarm, og både beredskabet og politiet blev sat ind med helikopter, redningsbåde og folk på land.

Det lykkedes tyskerne at redde sig i land ved egen hjælp. De blev efterfølgende kørt på skadestuen for at få tilset de småskrammer de havde pådraget sig under der farlige svømmetur.

Forfatter

Related posts

Top