To nye profiler skal styrke trivsel, læring og sammenhold

Jysk Elteknik styrker nu fokus på medarbejderudvikling, ledelse og intern kommunikation med ansættelsen af to nøgleprofiler: Tonny Breiner som uddannelsesansvarlig og Katrine Dahl Clement som kommunikations- og trivselschef. 

Tonny Breiner har som mål at Jysk Elteknik altid har de dygtigste medarbejdere i lokalområdet:

”Elbranchen udvikler sig hurtigt, og derfor skal vi hele tiden dygtiggøre os. Jeg skal sikre at det sker på en måde hvor den enkelte medarbejder får mulighed for at videreuddanne sig i den retning hun eller han ønsker, samtidig med at vores samlede kompetencer matcher kundernes behov,” siger Tonny Breiner.

Tonny Breiner er uddannet elektriker og er tidligere uddannelsesleder for elektriker- og forsyningsuddannelsen på Skive College. Han får ansvaret for at koordinere efteruddannelse og kompetenceudvikling i Jysk Elteknik. Tonny Breiner bor i Skive med sin familie og arbejder også som sportsdirektør for Team Colo Quick.

Jysk Eltekniks vækst stiller større krav til den interne og eksterne kommunikation, lyder det fra Katrine Dahl Clement:

”Når vi bliver flere, skal vi gøre os endnu mere umage for at kommunikere godt med både kunder og medarbejdere. Samtidig skal vi holde fast i trivslen og den tætte dialog internt. Det kræver god ledelse, konstruktiv feedback og klar forventningsafstemning når vi rekrutterer,” siger Katrine Dahl Clement der trådte ind i sin nye rolle i begyndelsen af oktober.

Katrine Dahl Clement er cand.mag. og ph.d. i retorik. Hun har tidligere arbejdet som HR- og kommunikationschef i Thisted Forsikring. Frem til sin ansættelse har hun siddet i bestyrelsen for Jysk Elteknik, og sideløbende med sin nye rolle fortsætter hun som selvstændig kommunikationsrådgiver og netværksleder. Katrine Dahl Clement bor i Klitmøller med sin familie.

”Vi er stolte af at vi kan tiltrække så stærke profiler som Tonny og Katrine til Jysk Elteknik. De to har de helt rigtige kompetencer og erfaring til at styrke Jysk Elteknik i den næste fase af vores udvikling,” siger administrerende direktør Jesper Overgaard. 

Jysk Elteknik har afdelinger i Thisted, Hurup og Nykøbing Mors og beskæftiger mere end 110 medarbejdere. Virksomheden udfører el-arbejde for både private og erhverv, blandt andet eltekniske løsninger inden for industri, brand & sikring og entreprise.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Thy, Topnyheder

Risikoen for stormflod størst i Thy – faren mindre på Mors

Flere områder i Danmark er i fare, hvis der kommer i fremtiden kommer stormfloder. Thy og Mors rammes forskelligt, viser ny kortlægning.
2 min read
Mors, Topnyheder

Flere expresbusser, nye stoppesteder og tilpassede løsninger

Fra 17. januar kommer der ændringer i køreplanen for Nordjyllands Trafikselskabs (NT) busser på Mors.
4 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Brand i komfur: Brandfolk bar det ud !

En brand i et hus på Hamborgvej øst for Hanstholm mandag middag skyldtes røgudvikling fra et komfur.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.