To nye belgiske øl ser dagens lys hos Thisted Bryghus

Thisted Bryghus lægger ikke skjul på deres passion for at udforske bryggemetoder, og med lanceringen af deres to nyeste kreationer – Belgisk Dubbel og Belgisk Blonde – tager de endnu et skridt på denne spændende rejse. Begge øl er inspireret af de stolte belgiske bryggetraditioner, hvor godt håndværk og nøje udvalgte ingredienser går op i en højere enhed. 

En hyldest til gamle bryggetraditioner

“At brygge øl handler ikke kun om smag. Det handler om at fortælle en historie, skabe en oplevelse og vække minder. Med Belgisk Dubbel og Belgisk Blonde har vi hos Thisted Bryghus ønsket at kombinere traditionens dybde med nysgerrighedens friskhed. Det er bryggerkunst i sin reneste form,” fortæller Adm. Direktør Aage Svenningen, der samtidig sender en stor cadeau til bryghusets to Chefbryggere:

”Vores Chefbryggere, Christian Harboe og Kjeld Vang Lauritsen, har dedikeret måneder til at udvikle disse øl. Det har været en rejse præget af præcision, eksperimenter og – ikke mindst – passion for håndværket. Hver detalje er nøje gennemtænkt, fra sammensætningen af malte og humler til den gærtype, der giver øllene deres unikke karakter.”

Mere end bare øl
Thisted Bryghus har siden 1902 stolt bygget videre på den arv, som bryggekulturen repræsenterer. For dem kan øl være meget mere end en drik – det kan være en oplevelse, et fællesskab, en fortælling og en hyldest til de mennesker, der skaber den.

“Det kræver tid, tålmodighed og dedikation at brygge en øl, der balancerer det klassiske og det moderne. Med Belgisk Dubbel og Belgisk Blonde har vi udfordret os selv til at skabe noget, der føles både velkendt og nyt. Vi håber, at vores ølentusiaster vil tage lige så godt imod øllene, som vi har nydt at brygge dem,” siger Aage Svenningsen.

Begge øl bliver tilgængelige fra 1. februar 2025 hos udvalgte forhandlere.

Foto : Thisted Bryghus

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Regionalt, Sport, Topnyheder

TV 2 står fast : sender Skotland-Danmark på mindre kanaler

Danskerne kan se VM-kvalifikationskampen mellem Skotland og Danmark tirsdag kl. 20.45 på TV 2 Charlie, TV 2 Sport og TV 2 Play.
1 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Så er valget skudt i gang – HUSK at stemme !!

Så er stemmelokalerne åbne, og kandidaterne starter på en dag, hvor der bides negle i både Thy og på Mors efter en hård valgkamp. Der kan stemmes frem til kl. 20.00 i aften.
1 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Gymnasium gennemfører exitpoll på valgdagen

Når vælgerne på Mors går til stemmeurnerne den 18. november, vil de møde engagerede elever fra Morsø Gymnasium ved alle fem valgsteder.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.