To milliarder liter vand pumpet op i Lemvig

Sidste år pumpede Lemvig Vand hvad der svarer til to milliarder liter vand op fra undergrunden.

Dermed ligger vandforbruget i Lemvig Kommune på stort set samme niveau, som det har gjort de seneste fem år, fortæller Albert Jensen, der er ledningschef hos Lemvig Vand, til Folkebladet Lemvig.

Det er dog ikke al vandet der rent faktisk ender med at løbe ud af forbrugernes vandhaner. Sidste år blev der konstateret et spild på 8,7% svarende til 175 millioner liter vand.

Lemvig Vand har sat sig et mål om, at man fra 2024 og fremefter højst skal have et vandspild på fem procent om året.

– Med et spild på det niveau vil vi være blandt de vandværker i landet, der har det mindste spild, siger Albert Jensen.

Foto: Lemvig Vand

 

Forfatter
Top