To innovative Mors-virksomheder fik besøg af minister

Houe Film og Ingemann Larsen A/S er to vidt forskellige virksomheder beliggende på Mors. Men alligevel har de det til fælles, at de begge er nytænkende og i rivende udvikling inden for hver deres felt. 

Det fik det lokale folketingsmedlem og minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, indblik i mandag, da han sammen med borgmester Hans Ejner Bertelsen lagde vejen forbi virksomhederne i hhv Bjergby og Frøslev. 

“På Mors finder vi efterhånden mange innovative virksomheder, som ser muligheder i deres lokalområde og kan skabe en stor forretning på den baggrund. Det finder jeg meget inspirerende, og derfor var jeg forbi to af dem for at tage input fra deres strategier med mig ind på Christiansborg”, lyder det fra Torsten Schack Pedersen. 

Hos film- og videoproduktionsvirksomheden Houe Film i Bjergby blev ministeren og borgmesteren budt inden for af den 22-årige direktør Malte Houe, som startede sin virksomhed som blot 15-årig sammen med en flok venner og som nu har en velfungerende forretning med flere ansatte og mange lokale kunder. Udgangspunktet var at skabe fortællinger i den fiktive verden, og dem har Houe Film nu overført til markedsføring og leverer produktionspakker til deres kunder.

Besøget hos Ingemann Larsen A/S foregik i virksomhedens store hal, hvor en stor traktor med en ligeså stor gyllevogn tronede.

Familievirksomheden, som startede med at sælge hestesko i 30erne, har udviklet sig til i dag at være en professionel maskinforretning, som sælger nye og brugte landbrugsmaskiner af høj kvalitet.

På rundvisningen hos Ingemann Larsen A/S kom ministeren og borgmesteren helt ned i “maskinrummet”, hilste på lokale engagerede medarbejdere og hørte om virksomhedens voksende marked i andre dele af landet og i Sverige.

Foto : Ministeriet

af Redaktionen

Relaterede artikler

Ikke-kategoriseret

Over 300 millioner kroner til sundhedsindsatser på blandet andet Mors

Pengene skal bruges til nære sundhedsindsatser, herunder etablering af nærhospitaler og lokale sundhedstilbud tæt på borgerne.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Sparekassen Thy afviser problemer med at få finansieret lokale boligkøb

Den problemstilling, politikerne ønsker at fremelske, eksisterer efter min bedste overbevisning ikke, siger Ole Beith.
3 min read
Thy, Topnyheder

Offentlig høring om urørt skov i Thy

Naturstyrelsen har åbnet høring af 40 forvaltningsplaner for urørt skov på statens arealer, herunder Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær Plantage i Thy.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.