To års fængsel for skud imod hus i Vilsund

En 44-årig mand fra Sydthy og en 20-årig mand fra Års blev onsdag ved Retten i Holstebro idømt hver to års ubetinget fængsel for deres andel af blandt andet en skudepisode imod et hus på Aasvej i Vilsund samt i Halvrimmen, skriver Thisted Dagblad.

Retssagen var en tilståelsessag og er den anden af en række retssager mod de fem involverede i skudepisoderne i august og september sidste år. En 21 årig chauffør ved skyderierne er tidligere blevet idømt to års ubetinget fængsel.

De to dømte forklarede i retten, at udgangspunktet til episoderne var en fest hos den 44-årige på dennes bopæl i udkanten af Hurup. Den 44-årige modtog dommen på stedet, mens den 20-årige udbad sig betænkningstid med henblik på en evt. anke af dommen.

Foto : Christian Kjedsen

Forfatter

Related posts

Top