Timm Vladimir og Limfjordskokke indtager Mors

Østers- og Muslingepremieren 2025 samler igen dygtige kokke og tjenere til en weekend, hvor Limfjordens råvarer hyldes med gastronomiske oplevelser og konkurrencer med spænding og fest. 

Store oplevelser 

Danmarks Skaldyrshovedstad Nykøbing Mors danner rammen om en weekend i uge 41, hvor publikum kan glæde sig til gastronomi, spænding og oplevelser for hele familien. 

Sammen med Kim Thygesen fra Kokkeforeningen Danmark guider tv-vært og madentusiast Timm Vladimir publikum gennem weekenden som konferenciers. 

– Østers- og Muslingepremieren er et af årets vigtigste arrangementer, når det gælder danske råvarer, skaldyr og gode madoplevelser. Det er en både folkelig og professionel hyldest til Limfjordens råvarer og gastronomi – og jeg glæder mig til at være med til at løfte arrangementet til nye højder sammen med Timm Vladimir, siger Kim Thygesen fra Kokkeforeningen Danmark. 

Lørdag den 11. oktober fra kl. 12.00 er der gratis adgang til Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor publikum kan opleve Limfjordsegnens gourmetkokke. Her tilberedes sæsonens første østers og muslinger med ekspertise og kærlighed. Tastings koster 35 kr. stykket, og der er smagsoplevelser for både øvede østerselskere og nysgerrige nybegyndere. 

I år er Restaurant Alimentum med som en af kokkene lørdag. Alimentum modtog sin første Michelin stjerne her i 2025 som den første i Aalborg. 

Kl. 13.00 samme dag afholdes de nervepirrende forrunder i DM i Østersåbning og DM i Champagnesabling, hvor der dystes om præcision, teknik og stil. 

Lørdag aften er der langbordsmiddag, hvor skaldyrsfadene og desserten er skabt af Rasmus Kardyb fra Restaurant Limfjordens Hus. Samtidig finder finalerne i DM i Østersåbning og DM i Champagnesabling sted fra kl. 19.00, og vi kårer årets Danmarksmestre. Aftenen byder også på livemusik. 

Fredag aften er der Skaldyrsgourmet med Tjener-Battle, hvor 15 tjenere dyster om titlen som årets vært. Dette arrangement er udsolgt. 

Skaldyr for nysgerrige i alle aldre 

Vil du endnu tættere på fjorden og skaldyrene, er der masser af muligheder under Østers- og Muslingepremieren. Tag fx på østerssafari med Dansk Skaldyrcenter, hvor du iført waders lærer at 

fange og åbne dine egne østers direkte i fjorden. Du kan også komme på Skaldyrsskole, hvor du under kyndig vejledning tilbereder retter med Limfjordsråvarer og spiser i fællesskab med de andre deltagere. 

Mandag den 13. oktober fejres der Skalloween for hele familien – Halloween med skaldyr med kreative aktiviteter og rørebassiner i gågaden. 

– Østers- og Muslingepremieren er med til at sætte Mors på det gastronomiske landkort og viser, hvor meget vores lokalområde har at byde på. Det er en begivenhed, der skaber stolthed og sammenhold – og som tiltrækker besøgende fra hele landet, siger Hans Ejner Bertelsen, borgmester og formand for Foreningen Danmarks Skaldyrshovedstad. 

En fest for hele Nykøbing Mors 

Østers- og Muslingepremieren er en hyldest til Limfjordens råvarer og dem, der hver dag arbejder med dem – fiskere, kokke, tjenere og fødevarefolk. Det er en weekend, hvor hele byen summer af skaldyr, smag, konkurrence og festligheder – og hvor både gourmetentusiaster og nysgerrige førstegangsbesøgende kan være med. 

Se hele programmet og køb billetter her

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.