Tilværelsen i Thy udspillede et scholarship i USA

Til daglig spiller Michelle Sandfeld fodbold for de danske pokalmestre FC Thy-Thisted Q.

Sideløbende med tilværelsen som eliteatlet er hun tilknyttet som elev hos trappevirksomheden, Dolle, der er placeret i Frøstrup.

For to år siden tog Michelle Sandfeld, der er fra Ilskov, turen til Thy. Egentlig var den oprindelige plan, at der kun skulle være tale om et kort visit, eftersom det allerede lå i kortene, at hun skulle videre til USA i 2020, hvor der ventede hende et scholarship og udsigten til at spille collegefodbold.

Sådan blev det dog ikke, og i dag er den talentfulde fodboldspiller fortsat en del af truppen hos FC Thy-Thisted Q.

Hun fortæller selv, at Thy som helhed såvel som klubbens koncept og de værdier FC Thy-Thisted Q bygger på, var medvirkende til at få hende på andre tanker. En beslutning hun ikke har fortrudt siden.

To sideløbende karriereforløb
Inden turen gik til Thy i sommeren 2019 sikrede Michelle Sandfeld sig en primær indtægtskilde, da hun blev ansat som elev hos Dolle, der på daværende tidspunkt søgte en elev som finansøkonom – et elevforløb Michelle Sandfeld afslutter næste sommer.

Michelle er tilpas med tilværelsen i Thy og i hendes elevforløb hos Dolle som giver hende muligheden for at jage karrieren både på og uden for banen.

– Dolle, som arbejdsplads, tager utrolig meget hensyn til, at jeg også har en hverdag ved siden af mit arbejde også. De gange, hvor jeg har skulle spille kamp, træne eller på træningslejr eller lignende, så har jeg altid haft mulighed for at få fri til dette, udtaler Michelle Sandfeld.

Udover at være arbejdspladsen for Michelle Sandfeld så er Dolle A/S også en engageret sponsor hos Thisted FC såvel som FC Thy-Thisted Q.

Michelle Sandfeld og resten af FC Thy-Thisted Q kan fra den kommende sæson følges på Viaplay, eftersom NENT Group fra den kommende sæson har overtaget tv-rettigheder for Kvindeligaen.

FC Thy-Thisted Q

Forfatter

Related posts

Top