Tilmeldingerne vælter ind til LadyWalk

Tilmeldingerne vælter ind til årets Ladywalk og specielt i Agger er der run på. Her er arrangementet forklængst blevet en tradition   og alle sejle er sat til for at slå sidste års deltagerantal : 5.983.

– Det er bare en ganske særlig dag, fordi der kommer så mange glade kvinder, som hygger sig med at mødes og gå en tur, siger lokal arrangør Lone Mark.

Man kan tilmelde sig Ladywalk som enkeltperson, og er man minimum 11 kvinder, kan man tilmelde sig som hold. Ønsker man at tilmelde sig som hold, er sidste frist den 2. maj på ladywalk.dk. Som enkeltperson kan man også tilmelde sig på selve dagen. Her er prisen 155 kr. mod 125 kr. ved online-tilmelding senest den 2. maj.

Igen i år støtter Ladywalk foreninger, der forsker i kvindesygdomme. I 2015 donerede Ladywalk tilsammen en million til tre foreninger. I år vil Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen modtage en donation. Hvad beløbet er, vil blive offentliggjort ved en overrækkelse efter sommerferien.

Lone Mark ved, at støtten til sygdomsramte kvinder betyder meget for deltagerne.

– Og det gør da også en forskel for os. Det er god følelse at kunne hjælpe andre kvinder samtidig med, at vi giver de mange tusinde kvinder en god oplevelse. Det er sådan lidt win-win, og så er det jo udelukkende på grund af de mange deltager, at vi kan donere så store beløb, siger Lone Mark.

Foto : Margit Kristensen

Forfatter

Related posts

Top