Tilflytter klar til at tage politisk ansvar på Mors

Socialdemokratiet på Mors er stolte af at kunne præsentere endnu en helt ny kandidat til kommunalvalget i november.

Han hedder Peter Thyregod. Sidste år flyttede han til Ørding. Han har tidligere været formand for Socialdemokratiet i Brønderslev og fandt det naturligt at engagere sig i partiet på Mors. 

”Mors er for mig et af de bedste billeder af Danmark med sit vidunderlige landskab og natur. Samtidig er foreningslivet rigt, der er liv og drivkraft på Mors. Som tilflytter har jeg mødt masser af fællesskab og imødekommenhed overalt på øen”, siger Peter Thyregod, som er faldet godt til.

Peter Thyregod interesserer sig for sammenhængskraften mellem by, land og borgere på øen. ”Mors har et vigende befolkningstal og prognoserne viser fortsat tilbagegang. Der er allerede rigtig mange gode initiativer og intentioner i gang. Jeg tror dog på, at vi kan gøre mere for at tiltrække og fastholde flere borgere. Det behøver såmænd ikke at være meget anderledes, end det der gøres i dag, men sommetider kan nye øjne give den lille ændring af vinklen, der skal til.”   

Peter Thyregod trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet for få år siden. Han er uddannet tekniker indenfor kemi. De sidste 20 år af arbejdslivet var han i fagforeningen Teknisk Landsforbund og var i en årrække formand for afdelingen i Nordjylland.

Vi byder Peter Thyregod hjertelig velkommen på Socialdemokratiets hold ved det kommende kommunalvalg.

Kilde og foto : Socialdemokratiet på Mors

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vejret kan afgøre Malthe Jacobsens sæsonstarten på Imola

Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskør
1 min read
Mors, Sport, Topnyheder

Skarpe krav til vandsikkerhed: Nye regler skal beskytte børn på Mors

Sikkerheden skærpes nu markant ved alle vandaktiviteter for børn og unge i Morsø Kommune. Nye retningslinjer stiller klare krav til både opsyn, planlægning og ansvar.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Lokale Q8-stationer kan få ny ejer

Det gælder blandt andet stationer i Hanstholm, Hurup Thy, Thisted, på Thyholm, i Nykøbing Mors, Struer og Lemvig.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.