Tidligere Superliga-topscorer bliver træner på Sports College Mors

Sports College Mors  har netop præsenteret et nyt trænerteam fodboldlinjem.

Det nye team består bl.a. af ingen ringere end den tidligere Superliga-topscorer Thomas Dalgaard, som i øvrigt er opvokset på Mors.

Også Hanne Sand Smed, tidligere Fortuna Hjørring-profil med landskampe på bagen er blevet tilføjet trænerteamet, og det samme er U19-træner Ole Nielsen som har en fordi som ungdomstræner i Thisted FC. De bliver suppleret af 2 gengangere fra tidligere i Carsten Jørgensen og Mike Isaksen.

– Vi synes vi fået et fantastisk spændende trænerteam og vi håber at der er en masse elever fra Morsø Handelsgymnasium, Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC samt Dueholmskolens 9. klasse og måske 10´eren, der kunne tænke sig at være en del af et så spændende fodboldtilbud, fortæller daglig leder, Lars Svane Nielsen.

Skoleliga og lokal turnering
– Setuppet bliver ikke meget bedre, så der er al mulig grund til at komme og være en del af tilbuddet, hvis man gerne vil være en bedre fodboldspiller. Udover kvalitetstræning med de dygtige trænere, får linjen også et løft med fælles deltagelse i skoleligaen og forhåbentlig en lille lokal turnering.

Træningen starter imorgen kl. 08 og er åben for alle elever på ovennævnte skoler. De 2 første tirsdage er prøvetræninger, så er man i tvivl, kan man sagtens prøve og komme træne med og se om det er noget man vil være med til.

Forfatter

Related posts

Top