Tidligere Mors-Thy-chef bliver norsk landstræner

Det er yderst sjældent, at vi her på siden beskæftiger os med det norske herrelandsholds cheftræner – men i dag gør vi en undtagelse.

Jonas Wille, der i sæsonen 20/21 var cheftræner i Mors-Thy Håndbold, er nemlig blevet udpeget som ny landstræner i nabolandet mod nord.

I sin tid i spidsen for Mors-Thy Håndbold var han med til at sikre klubbens første trofæ i form af titlen som vinder af pokalturneringen. Efter en enkelt sæson i Nordvestjylland skiftede Wille Mors-Thy Håndbold ud med den svensken klub IFK Kristianstad, hvor han blev cheftræner.

Ved siden af jobbet som klubtræner har han siden oktober været assistent for Christian Berge, der siden 2014 har været cheftræner for det norske landshold. I februar meddelte han, at fremover ville være klubtræner, hvilket var med til at bane vej for en forfremmelse til Jonas Wille.

Jonas Wille har kontrakt frem til sommeren 2026.

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top