Tidligere efterskoleforstander tiltalt for vold og blufærdighedskrænkelse

En 61-årig tidligere forstander for Blidstrup Efterskole på Mors har i dag været på anklagebænken ved Retten i Holstebro.

Han er tiltalt for ialt 21 forhold begået mod 15 elever på skolen, alle drenge, i perioden 2014-2019. Det skriver Nordjyske.

Ifølge anklageskriftet skulle forstanderen, som fratrådte sin stilling sidste sommer, have udspurgt de forurettede drenge om deres sexliv herunder om de havde haft seksuelt samkvem med deres kærester, hvordan det skulle være foregået samt om de havde prøvet at onanere i et kondom. Hvis ikke det var tilfældet skulle forstanderen ifølge tiltalen have tilbudt sin hjælp.

I forhold til volds-anklagerne skulle den 61-årige bl.a have hevet eleverne så hårdt ud af deres senge, at de landede på gulvet hvor de slog sig. Han er også tiltalt for at have “talt ribben” på eleverne med sine knoer.

Sagen mod manden fortsætter onsdag og fredag. Først på mandag ventes der at falde dom.

Den 61-årige nægter sig skyldig i alle anklagerne.

Foto: Christian Kjeldsen

 

Forfatter

Related posts

Top