Tican fortsætter hvis det bliver et “nej tak” til Danish Crown

Hvis andelshaverne i Tican vælger at stemme nej til en fusion med Danish Crown, fortsætter Tican som selvstændigt slagteri.

Det står ifølge Thisted Dagblad klart efter gårsdagens møde mellem andelshaverne og ledelsen på slagteriet.

Godt er Tican under pres på grund af situationen på verdensmarkedet, men slagteriet er ikke i nærheden af at være på konkursens rand eller lignende.

Bestyrelsesformand Jens Jørgen Henriksen siger, at alene det, at Danish Crown gerne vil fusionere måske kan få andre interesserede til at melde sig på banen.

Udsigten til en mindrebetaling for svineproducenter giver ifølge LandbyThy formand Morten Yde svineproducenterne problemer i forhold til deres banker´og det kan i sidste ende betyde et nej tak til en fusion fra andelshaverne.

Forfatter

Related posts

Top