Tican bliver en del af FødevareDanmark

Tican har meldt sig ind i FødevareDanmark for at styrke sammenhængen og den politiske gennemslagskraft på tværs af fødevarebranchen.

– Vi ser FødevareDanmark som en stærk stemme for fødevareerhvervene og som en organisation, der formår at samle branchen på tværs, siger CEO Steen Sønnichsen.

Tican er landets næststørste slagteri med omkring 1.000 medarbejdere og 80.000 slagtninger om ugen. Ifølge Sønnichsen handler indmeldelsen om at bidrage til fællesskabet og sikre bedre rammevilkår for branchen.

– FødevareDanmark har en troværdig og konstruktiv tilgang til dialogen med myndigheder og politikere – og det ønsker vi at bakke op om, siger han.

Hos FødevareDanmark er direktør Leif Wilson Laustsen begejstret:

– Det viser, at vores fællesskab favner bredt – fra små håndværksvirksomheder til store producenter. Jo flere der står sammen, jo stærkere står vi som branche.

Organisationen repræsenterer i forvejen blandt andre Himmerlandskød.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.