Thyholmer og struerbo vinder CBS StartUp Award 2018

Den midtjyske virksomhed Mimer, som hjælper folk med at skrive kvalitetsansøgninger, og som blandt andet tæller to partnere fra Struer og Thyholm, har netop vundet CBS StartUp Award 2018.

CBS StartUp Award er et helt nyt initiativ, hvor CBS gennem et erhvervslegat forsøger at hjælpe virksomheder med en relation til CBS med at vækste.

Med prisen følger også 75.000 kroner som skal bruges på at få virksomheden til at vokse.

Bag succesen i det københavnske gemmer sig et hold af fire unge gutter på 20 til 21 år. Halvdelen af holdet har rødder i det jyske, og mere specifikt fra Struer og Thyholm. De jyske rødder gør blot sejren endnu sødere, fortæller direktør og medstifter Mads Koch Petersen:

– Vi skylder en stor del af denne sejr til vores rødder om arbejdssomhed, ydmyghed og det stærke fundament vi har fået med fra jylland. Vi ser dette som en stor succes og specifikt for uddannelsesinstitutionerne, herunder HHX i Struer, der viser at de kan levere talenter i absolut topklasse.

Læs mere om Mimer HER

 

Forfatter
Top