Thy Teater havde over 14.500 gæster i 2019

Bestyrelsen for Thy Teater har netop godkendt årsregnskab 2019 og kan konstatere, at året har været et aktivitetsrigt et af slagsen.

I 2019 stod Thy Teater for 73 opførelser af egenproduktioner/samproduktioner og 108 opførelser af gæstespil:

– Vores forestillinger blev ikke kun spillet i Thisted, men også på decentrale spillesteder i Vorupør, Tvorup, Øsløs, Østerild, Hundborg, Hurup, Snedsted og Sennels, fortæller teaterchef Niels Vendius i en pressemeddelelse.

Sidste år var der samlet set godt 14.500 gæster, der oplevede Thy Teaters forestillinger og arrangementer, hvoraf 9.100 var børn og unge. Derudover havde Thy Teater ved udgangen af 2019 hele 566 abonnementsmedlemmer.

Slutteligt viser regnskabet et overskud på godt 450.000 kroner.

Forfatter
Tags

Related posts

Top