Thy/Struer mandskaber har stadig guldchancer i NM

Modtaget fra Thy Motorsport:

Thy / Struer mandskaber har stadig guldchancer i Nordisk Mesterskab, efter top-3 placeringer i Finland. Børge Holm og Jørn Mørup samlet er nr. 4.

Årets to finske afdelinger om det Nordiske Mesterskab i bilorientering blev fredag og lørdag afviklet i et område nær Vaasa i det vestlige Finland.

10 danske mandskaber deltog og de dominerede i begge afdelinger.

For det lokale mandskaber fra Thy & Struer: Børge Holm / Jørn Mørup var kravene at følge op på den flotte start på NM serien, hvor de fik en 1. og en 2. plads i de danske afdelinger i foråret. 

Det blev ren dansk dominans i fredagens afdeling i Finland. Ikast mandskabet Harald og Jan Søndergaard vandt afdelingen mens de 2 Struer mandskaber havde en tæt kamp om løbets 2. plads. Morten Jäger og Bent Mikkelsen trak det længste strå, da de slog Børge Holm og Jørn Mørup med et forspring på kun 18 sekunder.

For Holm og Mørup var der ærgrelse over hvor tæt man var på 2. pladsen, men samtidig stor tilfredshed med, at kunne henvise, de regerende nordiske mestre fra Sverige: Björn Henriksson og Ulf Andersson til 4. pladsen. 

I lørdagens afdeling var der igen dansk dominans. Morten Jäger og Bent Mikkelsen kørte tæt på et perfekt løb og vandt med stor margin ned til de regerende mestre, svenske Björn Henriksson og Ulf Andersson, der igen havde et pænt forspring ned til Børge Holm og Jørn Mørup på løbets 3. plads. Ikast mandskabet Harald og Jan Søndergaard tog sig af 4. pladsen, så det var de samme 4 mandskaber, der tog top 4 placeringerne i den udenlandske klasse begge dage. Finske Iiro Rousku og Stefan Åstrand tog sejren i den finske klasse begge dage og er nu nr. 7 samlet. 

Med resultaterne fordrer det 2 topplaceringer til de to Struer mandskaber for at komme i medaljerne, når de sidste 2 afdelinger om året Nordiske Mesterskab afgøres i Sverige den 7.-8. november. For alle 3 danske mandskaber betyder placeringerne, at NM-guldet stadig kan nås, og f.eks. 2 sejre i de svenske afdelinger kan sikre guldet. 

Det er dog stadig et finsk mandskab, Tomi Viitala og Juha Heikkilä der er i spidsen for mesterskabet. Finnerne vandt den udenlandske klasse i begge danske afdelinger i foråret og med en 2. og en 3. plads i den finske klasse i weekenden, er de i spidsen inden der venter en rigtig spændende afslutning i Sverige den 7.-8. november. Hele 7 mandskaber kan afhængig af placeringerne i de svenske afdelinger stadig nå NM guld: 3 midt- og vestjyske mandskaber udgør de 3 danske bud på NM-guldet, men også 3 finske og et svensk mandskab bejler til NM-guldet.

Foto og indhold : Thy Motorsport

af Redaktionen

Relaterede artikler

Ikke-kategoriseret

Over 300 millioner kroner til sundhedsindsatser på blandet andet Mors

Pengene skal bruges til nære sundhedsindsatser, herunder etablering af nærhospitaler og lokale sundhedstilbud tæt på borgerne.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Sparekassen Thy afviser problemer med at få finansieret lokale boligkøb

Den problemstilling, politikerne ønsker at fremelske, eksisterer efter min bedste overbevisning ikke, siger Ole Beith.
3 min read
Thy, Topnyheder

Offentlig høring om urørt skov i Thy

Naturstyrelsen har åbnet høring af 40 forvaltningsplaner for urørt skov på statens arealer, herunder Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær Plantage i Thy.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.