Thy ramt af flere narko- og spiritussager i weekenden

Lokalpolitiet i Thisted har i weekenden haft en række sager, hvor borgere har overtrådt reglerne om spirituskørsel samt euforiserende stoffer. Fælles for dem alle, at politiets målinger var over grænsen, og man derfor måtte aflevere en blodprøve for, at Politiet kan fastlægge den endelige overtrædelse.

Lørdag kl. 16.59 stoppede man en 68-åring mand fra lokalområdet på Bakkevej i Bedsted, hvor han kom kørende i sin kabinescooter iført en promille over det tilladte.

Det samme gjaldt for en 58-årig mand fra Vestervig-området, der lørdag kl. 23.13 blev stoppet på Teglgårdsvej for meget alkohol i blodet.

Søndag formiddag kl. 09.47 var der jackpot, da Politiet standsede en 27-årig mand, der er tilmeldt en adresse i Gandrup nord for Aalborg. Han blæste både alkometeret over det tilladte ligesom en narkotest slog ud i lys lue. Politiet fandt en joint i bilen samt en kniv, så der vanker både sigtelser for spirituskørsel, loven om euforiserende stoffer samt knivloven.

Søndag røg en 33-årig kvinde fra Vestervig i nettet på Klitmøllervej. Her var det også promillen, den var gal med, og hun er derfor sigtet for spirituskørsel.

To unge mænd blev taget med kokain i nattelivet i Thisted natten til søndag. En 20-årig mand fra Fjerritslev blev pågrebet med 1.2 gram kokain på Fort Indian i Thisted, og får en sigtelse for at overtræde loven om euforiserende stoffer – samt to års karantæne fra stedet.

Det samme gælder en 25-årig mand, der er tilmeldt en adresse i København. Han blev fundet i besiddelse af 0,1 gram kokain på Heidis Beer Bar i Thisted.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Kommune forventer besparelser på 44 til 50 millioner kroner 

Kommunen forventer at finde besparelser og omprioriteringer i størrelsesordenen 44 til 50 mio. kr. – selv efter indregning af et anslået særtilskud på cirka 40 mio. kr. til økonomisk udfordrede kommuner. 
3 min read
Mors, Topnyheder

Venstre: Store besparelser kræver svære valg i Morsø Kommune

Ifølge Malte Houe, politisk ordfører for Venstre i Morsø Kommunalbestyrelse, er der tale om en alvorlig, men nødvendig proces.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Ny uddannelse skal styrke blå erhverv: EUC Nordvest satser på akvakultur

EUC Nordvest udvider nu sit uddannelsesudbud med en ny akvakulturuddannelse med tydelig maritim profil. Målet er at dække et stigende behov for arbejdskraft i en branche i kraftig vækst.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.