Thy- og morsingboerne melder sig ind i idrætsforeningerne

Thy- og morsingboerne melder sig i stor stil ind i de lokale idrætsforeninger, viser nye tal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Idrætsforeningerne i Thisted Kommune gik frem med 307 medlemmer i 2024, mens tallet på Mors var 157 medlemmer. Dermed slår foreningernes samlede medlemstal på landsplan igen rekord med hele 2,48 mio. medlemmer.

På Mors var der i 2024 hele 8766 medlemmer i kommunens idrætsforeninger, mens tallet i Thy var på 18.680.

I Thy er det blandt de 25-39 årige, at medlemstilvæksten har været højest med 8,8%. Derudover er der en god fremgang på 4,1% flere i aldersgruppen 70+.

På Mors er det gruppen af 40-59 som står for den største stigning med 11,2 % flere medlemmer. Blandt de 19-24 årige er flere også blevet en del af foreningslivet, her er medlemstallet steget med 6,5%.

Undersøgelsen udpeger ikke, hvilke specifikke foreninger eller type af foreninger, der oplever fremgang.

Foto : DGI

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Syge laks sendt med skib mod Hanstholm

Ifølge Mattilsynet stod “masser af svage fisk lodret og gispede efter luft”, og der blev ikke målt ilt i burene, selv om 65.000 fisk var trængt sammen.
1 min read
Regionalt, Topnyheder

Regeringen vil give alle voksne en tandkonto

Regeringen foreslår en ny tandkonto, der skal give alle over 21 år økonomisk støtte til mindst ét årligt tandtjek
1 min read
Kultur, Mors, Thy, Topnyheder

Queen Machine væltede Sparekassen Thy Arena Mors

Queens kæmpehits gik rent ind på lystavlen hos de 2.000 ellevilde fans.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.