THY : Naturbørnehaven Boddumhus indstilles til lukning

Børne & familieudvalget har på deres møde i denne uge besluttet at sende en lukning af Naturbørnehaven Boddumhus i Boddum ved Hurup Thy i høring.

Udvalget skal ifølge budgetforliget for 2025 finde 2.0 mio. kr. på udvalgets område, og “de 800.000 kroner findes gennem optimering af pladserne i børnehaver, vuggestuer og dagpleje. Det skal samtidig sikres, at tilpasningen sker i henhold til loven om minimumsnormeringer”, fremgår det af sagsfremstillingen.

De resterende 1.2 mio. kr. skal herefter findes i en såkaldt “”bygningsmæssig budgetreduktion på i alt 1,2 mio. kr. på dagtilbudsområdet”.

Udvalget peger på, at børnene fra Boddumhus kan rummes i Skattekisten, Hurup eller i Markblomsten, Vestervig – samt at Boddumhus´ fysiske rammer er store i forhold til antallet af børn i institutionen.

En lukning af Boddumhus vil give en årlig besparelse på 559.000 kroner.

Udvalget vil efterfølgende følge udviklingen i daginstitutionernes børnetal meget tæt. Herudover ønsker man at sætte fokus på, at antallet af vuggestuepladser udvides, der hvor det kan lade sig gøre, således det fremadrettet kan give mere økonomisk bæredygtige integrerede institutioner – altså lukke institutioner og flytte børnene til større enheder for at sikre økonomien.

De øvrige institutioner, der er undersøgt af Børne- & Familieforvaltningen er:

Vilsund Børnehus, hvor børnene så i givet fald kunne placeres i Snedsted Børnehave og i Koldbøtten, Koldby.

Skovtrolden i Bedsted peges på Skattekisten, Hurup eller i Markblomsten, Vestervig.

Hundborg Børnehus peges på Snedsted Børnehave (her etableres i øjeblikket vuggestuepladser) men pt. ikke i Sjørring Børnehus. 

Hanstholm Børnehus hvor forældre og børn få forholdsvis langt (ca. 15 km.) til nærmeste kommunale dagtilbud. Der findes i øjeblikket to private daginstitutioner i byen. Nærmeste kommunale daginstitution vil være Nors Børnehus.

Børne- og Familieudvalget indstiller, at Thisted Kommunalbestyrelse sender forslaget i høring i perioden 18. december 2024 – 21. januar 2025

Det er nu op til kommunalbestyrelsen at behandle forslaget på deres næste møde tirsdag den 17. december 2024.

Foto: Alexandr Podvalny/Unsplash

Forfatter
Top