Peter og Jensy Torp Jensen fra Klitmøller blev kunde nummer 5.000 på Thy-Mors Energis fibernet.
I sidste uge fik de installeret fiberbredbånd, samtidig med at Lars Peter Christiansen, fiberchef hos Thy-Mors Energi, var forbi med blomster og chokolade.
Alene i år har 1.500 husstande og virksomheder tilmeldt sig fibernettet.
Lars Peter Christiansen er tilfreds med udviklingen, men har endnu større ambitioner.
– Målet er at levere fiberbredbånd til mindst 50 procent af mulige husstande, siger han.