Thy-initiativ nomineret til Danskernes Idrætspris

I starten af året løb FC Thy Piger med Danskernes Idrætspris ved et stort show i Herning.

Næste gang prisen skal uddeles er i starten af det nye år, og her har endnu et Thy-initiativ mulighed for at gå hele vejen.

Thy Spikeball er nemlig blandt de 3 distriktsvindere i Midt- og Vestjylland.

Danskernes Idrætspris er en pris, der går til det bedste initiativ i Idrætsdanmark 2018, og uddeles af Damarks Idrætsforbund og DR P4-regionerne.

Vinderne af de enkelte projekter i hver region går videre til den store finale der afholdes d. 6. januar i Boxen, Herning. Ud over æren modtager det vindende projekt også 100.000 kr., der skal bruges til at styrke initiativet yderligere.

Du kan frem til d. 16. november stemme på Thy Spikeball HER

Foto: Thy Spikeball

Forfatter

Related posts

Top