Thy Erhvervsforum skal have ny erhvervschef

Erhvervschef Martin Hoxer går som leder af Thy Erhvervs forum for at blive international chef ved University College Nordjylland (UCN).

Martin Hoxer blev ansat som erhvervschef i forbindelse med at de tidligere erhvervsråd Hanstholm havneforum og Thy Erhvervsråd i slutningen af 2012 blev sammenlagt i den nye erhvervsforening Thy Erhvervsforum.

– Martin har lagt et stort personligt engagement i at opbygge et stærkt Erhvervsforum, der kan medvirke aktivt til at realisere en ambitiøs vision og målsætning for vores lokale erhvervsudvikling. Vi er fra bestyrelsens side meget tilfredse med, hvor langt vi er kommet allerede på nuværende tidspunkt, og anerkender, at det er i stor udstrækning er Martins fortjeneste, at Thy Erhvervsforum har udviklet sig til en veldrevet erhvervsforening, der er værdsat og anerkendt både af vores lokale erhverv og vores mange samarbejdspartnere, siger bestyrelsesformand Lars Torrild.

Han glæder sig over, at Thy Erhvervsforum står med en velorganiseret forening og et stærkt team, der kan varetage den daglige drift, indtil vi har en ny erhvervschef på plads.

Ny chef foran store opgaver
Den kommende erhvervschef står foran en meget spændende udviklingsopgave, når Thisted Kommune og Thy Erhvervsforum forventeligt omkring den 1. september opstarter en ny og forstærket samarbejdsaftale.

I sammenhæng med den nye erhvervspolitik, som forventes vedtaget indenfor kort tid, vil dette resultere i en væsentligt stærkere platform for den samlede kommunale erhvervsindsats.

Jagten på ny erhvervschef er gået ind
Arbejdet med at finde den nye erhvervschef er allerede igangsat, men det er endnu uklart hvornår en ansættelse kan være afsluttet.

Bestyrelsen lægger vægt på at bruge den tid, der er nødvendig, for en finde den rette kandidat. Thy Erhvervsforum råder over en meget dygtig og engageret organisation, men det er af stor betydning at vi kan sætte en stærk profil i spidsen for foreningen.

Indtil den nye erhvervschef kan udpeges har bestyrelsen konstitueret Per Kristensen og Jette Skou-Bruun i en delt ledelse af Thy Erhvervsforum.

Foto : Privatfoto

Forfatter

Related posts

Top