Thisteds nye kollegium indvies fredag

Allerede fra den 1. juli flyttede de første unge mennesker ind i Rotunden, Thisteds nye kollegium. Nu er tiden kommet til at fejre, at Thisted med et kollegium slår endnu et slag i arbejdet med at blive en attraktiv uddannelsesby.

Rotunden er en vigtig brik
Kronborgvej og Lerpyttervej i Thisted er efterhånden omdannet til et stort campusområde med elever fra 10. Klasse til studerende på de videregående uddannelser i Thy Uddannelsescenter. Med Rotunden og senest åbningen af iværksætterhuset IgangZ, markerer Thisted sig endnu engang som en by, der gør noget for at gøre det attraktivt for de unge at tage deres uddannelse i byen.

– Kollegiet er en vigtig brik i arbejdet med at gøre området spændende, levende og attraktivt for de unge mennesker, der skal uddanne sig i Thisted. Derudover så får beboerne også mulighed for at knytte bånd uddannelserne imellem og det håber jeg skaber rum for nye venskaber, samarbejder, projekter osv., fortæller bestyrelsesformand Hans Chr. Jeppesen.

30 energivenlige boliger
Rotunden er et nul-energi byggeri og ligger på Kronborgvej 115. Der er i alt 30 kollegielejligheder med eget bad og lille køkken. Derudover er der fællesområder med stort køkken, lounge, studieceller og fælles have med grill m.m.
Unge der er eller skal i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse kan søge om bolig i Rotunden

Forfatter

Related posts

Top