Thisted vil cementere førstepladsen i dag

Rent stillingsmæssigt har dagens kamp imod Marienlyst ikke den store betydning, men det har den alligevel på andre områder.

– Vi har lavet målsætninger i de sidste kampe, og så vil vi forsøge at gøre holdet endnu mere klar til 1. Division. Vi have mere fokus på os selv, og hvad den enkelte skal arbejde videre med. Så vil vi rotere en lille smule, og det betyder, at nogle af dem, som har siddet på bænken og ligeså godt kunne have spillet, skal have spilletid. Og så er det også for dele kræfterne ud, siger cheftræner Bo Zinck.

Og kampen skal bruges til, at de der sidder på bænken skal vise, at de skal være en del af holdet i fremtiden samtidigt med, at man fortsætter med at kæmpe på banen, selvom oprykningen er i hus.

– Vi har ikke sikret førstepladsen, og den vil vi have. Dog er det ikke en kamp om liv eller død, men jeg har ikke prøvet at spille en kamp, hvor det ikke handler om at vinde. Både os og Marienlyst kigger mod næste sæson, så på den måde er det et anderledes opgør, for der står ikke op- og nedrykning på spil, siger Bo Zinck.

Kampen imod Marienlyst spilles på udebane og starter kl. 13.00.

Foto : Rasmus Løkke

Forfatter

Related posts

Top