Thisted ser frem til besøg fra Rigsrevisionen

Rigsrevisionen har bebudet, at man vil lave en omfattende kontrol af de kommuner, der driver asylcentre. Det sker for at sikre, at driften er i orden og at man følger intensionerne fra statens side.

Thisted Kommune har drevet asylcentre gennem en årrække uden, at det har givet bemærkninger fra Udlændigestyrelsens side.

Derfor ser borgmester Lene Kjelgaard Jensen frem til kontrolbesøget.

– Rigsrevision er på planlagt besøg hos alle operatører der driver asylcentre. Jeg forventer at Thisted kommune har drevet asylområdet i 2016 på en sådan måde at det ikke giver anledning til bemærkninger fra Rigsrevisionen. De skal derfor være velkommen, siger borgmesteren.

– Besøgets formål er at indhente data vedrørende drift af asylcentrene, hvilket vi gør i henhold til kontrakt med udlændingestyrelsen, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Forfatter

Related posts

Top