Thisted nej til gratis el og vand til Næssund Færgen

Thisted Kommunes udvalg for Klima, Teknik & Miljø vendt på deres møde i går tommelfingeren nedad for en ansøgning fra Næssund Færgens Venner om, at kommunen stiller færgelejet i Thy samt el og vand gratis til rådighed for færgen.

Det sker selvom udvalget ikke har noget reelt tal på, hvad det vil koste at levere dette til færgen.

Socialdemokraten Peter Skriver Nielsen undrer sig over, at man kan afvise en ansøgning uden, at forvaltningen eller andre kender den reelle omkostning. Men han konstaterer samtidigt, at han er i mindretal i udvalget.

Det blev i stedet besluttet, at Næssund Færgens Venner afregner vand og el efter forbrug, og at man kan anvende færgelejet installationerne på kajen. Men at det skal leveres tilbage i samme stand, som man har modtaget det i.

Forfatter

Related posts

Top