Thisted Kommune må ikke svigte de svageste

Jens Tilma, Kandidat til KV/RV25 og Torben Overgaard, Borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti i Thy.

Beskæftigelsesreformen bliver præsenteret som en forenkling og frisættelse af kommunerne. Men bag de pæne ord gemmer sig et afgørende ansvar. For med mere frihed følger også større forpligtelser – især over for de borgere, der har brug for særlig støtte. 

Jobcentrene skal nedlægges eller nok nærmere omlægges, og ordninger som revalidering og ressourceforløb forsvinder. Dermed mister mange mennesker målrettet støtte, der skal hjælpe dem videre efter sygdom, psykiske udfordringer eller langvarig ledighed. Samtidig skal kommunerne spare milliarder på området. Det betyder, at vi lokalt skal løfte mere – med færre ressourcer.

Thisted Kommune skal være det gode eksempel på en ny, bedre og mere værdig beskæftigelsesindsats. Vi har en gylden mulighed for at sætte mennesket før systemet, når regler og krav bortfalder, så vi kan tilbyde en individuel indsats med blik for det hele menneske, der har brug for særlig støtte for at finde sin plads i samfundet. På mange områder går det godt – men for mange forliser i systemet, og det dur ikke. 

Det stiller krav til både politik og praktisk udførelse. 
Vi skal bruge friheden til at styrke indsatsen for de svageste – ikke til at skære den ned.
Vi skal skabe tryghed, værdighed og menneskelig støtte til dem, der kæmper med psykisk sygdom, misbrug, handicap eller langvarig ledighed.
Fordi det skaber værdi menneskeligt og økonomisk. 

Samtidig ser jeg det som en bunden opgave at skabe sammenhæng mellem beskæftigelse, sociale indsatser inklusiv psykiatri, lokalt erhvervsliv, civilsamfund og sundhed bredt set. Alt for ofte ser jeg mine patienter tage skade på kort og lang sigt af forfejlede indsatser eller krav, der ikke tager højde for det hele menneske – biologisk, psykologisk og socialt. Derfor hilser jeg beskæftigelsesreformen velkommen, for der er muligheder for forbedring med frihed under ansvar. 

Frihed uden ansvar er ikke frisættelse – det er svigt. Thisted Kommune skal tage ansvar for en sund, fornuftig forbedring. 

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.