Thisted Kommune har svigtet på Handicap- og Socialområdet

Af Nicolai Møller, kandidat for Liberal Alliance i Thy

Det har ført til dårligere service, manglende tilbud, et presset arbejdsmiljø, brudt sammenhængskraft – og en tilsidesættelse af retssikkerheden for nogle af vores mest sårbare borgere.

MED-strukturen er blevet kraftigt udfordret, og medarbejdernes indflydelse er reelt sat ud af spil. Handicaprådet er blevet ignoreret, selv om det gentagne gange har forsøgt at råbe politikere og embedsmænd op om de alvorlige problemer. Samtidig er bureaukratiet vokset, og der er gennemført besparelser ude på de enkelte institutioner.

Kommunens omstrukturering har forringet serviceniveauet – og ovenikøbet skabt et underskud på 27 mio. kr. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Vi har brug for en ny start – med nye øjne og nye ører.


Liberal Alliance vil trække i arbejdstøjet og være med til at genopbygge hele Handicap- og Socialområdet. Jeg har selv arbejdet 20 år i Thisted Kommune på socialområdet. Jeg har set indefra, hvordan embedsmænd og politikere har destrueret et område uden hensyn til hverken borgere, medarbejdere eller Handicapråd.

Konkret vil jeg arbejde for en kulturændring, hvor mennesket igen kommer før systemet.
Vi skal tilbage til fokus på recovery – at borgeren kan komme sig og genvinde kontrollen over sit liv – og på rehabilitering, hvor det enkelte menneske får mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.Vi skal fjerne det ekstra ledelseslag og sikre, at ressourcerne bruges dér, hvor borgerne er.


Der skal indføres anonyme APV’er, så medarbejderne frit kan udtrykke sig uden frygt for sanktioner.Vi skal skabe synergi mellem tilbuddene, bruge midlerne fornuftigt og styrke samarbejdet mellem Socialområdet og Jobcentret.

Der skal igen etableres dagtilbud til vores svageste borgere – steder hvor der er tid til udvikling.

I en tid, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere, skal vi skabe institutioner med et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor folk trives. Det er forudsætningen for udvikling.

Vi skal sætte vores socialrådgivere og sagsbehandlere fri, så de kan bruge deres faglighed fuldt ud – sådan som de er uddannede til.

Jeg tror på, at alle mennesker ønsker at bidrage til samfundet.
Men det kræver, at vi møder dem med tillid, respekt – og de rette tilbud, som giver mulighed for at udvikle sig.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.