Thisted Kommune er 3. bedst i ejendomme

Hvert år laver Ejendomsforeningen Danmark en undersøgelse af kommunerne. I undersøgelsen placerer de landets 98 kommuner ind på et antal tilsvarende pladser, og måler på forskellige parametre.

Det handler blandt andet om, hvor hurtige sagsbehandlinger, en kommune har, og om de opkræver gebyrer for den.

I undersøgelsen lander Thisted Kommune på en flot 3. plads:

– Den placering er jeg rigtig godt tilfreds med. Det viser, at både erhvervsliv og private boligejere har gavn af vores hurtige sagsbehandling. Det viser også, at beslutningen om ikke at opkræve gebyrer for vores sagsbehandling er en rigtig god idé, siger Mogens Kruse Andersen, direktør for Teknik og Erhverv.

Mogens Kruse Andersen, direktør for Teknik og Erhverv i Thisted Kommune

Førsteplads i Billund
Det er Billund Kommune, som i år er løbet med førstepladsen. Og for at Thisted kan nappe Billund Kommune i hælene, skal der ske flere ting, mener Mogens Kruse Andersen:

– Det er parametre, som kan være svære at arbejde med, hvis vi skal indtage en førsteplads næste år, for der er så lille en forskel mellem de øverste pladser. For eksempel har vi i forvejen meget få ejendomsforbrydelser p.t. Derudover kan vi kun opfordre til, at endnu flere borgere og virksomheder til at gå i forhåndsdialog med os, før de begynder at søge om eksempelvis en byggetilladelse. Det vil om muligt gøre vores sagsbehandlingstid endnu bedre.

Undersøgelsen fra Ejendomsforeningen Danmark kan ses på https://ejendomsforeningen.dk/presse/pressemeddelelser/2017/ejendomsvenligheden-er-forbedret

Foto : Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top