Thisted Indoor vender tilbage efter pause

Efter en pause er Thisted Indoor igen klar til at fylde Thy-hallerne med fodboldglæde. Arrangørerne fra Thisted FC åbner dørene til et stort indendørsstævne i weekenden den 12.-14. december, hvor der spilles i alle tre haller.

Styregruppen forventer massiv opbakning med hold fra hele Jylland. Allerede nu er de første tilmeldinger begyndt at tikke ind, og målet er, at mindst 180 hold stiller til start. Stævnet henvender sig både til øvede spillere og til begyndere, og der konkurreres i aldersgrupperne fra U7 til U19.

For de yngste deltagere er der præmier til alle, og Thisteds egen maskot, Hr. Gråskæg, vil være at finde på lægterne, når de mindste årgange spiller i Thy-hallen.

Arrangørerne har samtidig mødt stor opbakning fra erhvervslivet. De tre hovedsponsorer – Fregat Fiskeeksport, Estate og Icebaker – står i spidsen, men mange andre virksomheder har også valgt at støtte ungdomsfodbolden i Thisted. Overskuddet fra stævnet går til Thisted FC’s amatørafdeling, hvor pengene især skal bruges på ungdomsarbejdet. Drømmen er at kunne sende flere årgange af sted på deres første træningslejr.

De fem ildsjæle bag stævnet regner med at skulle bruge omkring 100 frivillige for at få arrangementet til at løbe rundt. De håber på nogle sjove og mindeværdige dage – både for spillere, tilskuere, medhjælpere og arrangører.

Målet er, at Thisted Indoor bliver en årlig tradition, som fodboldspillere glæder sig til hver december. Men ambitionerne rækker endnu længere: Allerede nu drømmer styregruppen om at kunne præsentere et udendørsstævne på Thisted FC’s baner på Lerpytter i sommeren 2026.

De 5 ildsjæle er : Lars Ravnsmed, Claus Grønkjær, Tim Faldov, Christian Grønkjær og Per Nørregaard.

Foto : Pascal Swier, Unsplash

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Thy, Topnyheder

Risikoen for stormflod størst i Thy – faren mindre på Mors

Flere områder i Danmark er i fare, hvis der kommer i fremtiden kommer stormfloder. Thy og Mors rammes forskelligt, viser ny kortlægning.
2 min read
Mors, Topnyheder

Flere expresbusser, nye stoppesteder og tilpassede løsninger

Fra 17. januar kommer der ændringer i køreplanen for Nordjyllands Trafikselskabs (NT) busser på Mors.
4 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Brand i komfur: Brandfolk bar det ud !

En brand i et hus på Hamborgvej øst for Hanstholm mandag middag skyldtes røgudvikling fra et komfur.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.