Foto : Landbrug & Fødevarer

Thisted giver underskudsgaranti til ny landdistriktsfestival

Thisted Kommune bakker op om en ny Landdistriktsfestival i Østerild i 2026 og bevilger en underskudsgaranti på op til 30.000 kroner.

Det besluttede Erhvervs-, Arbejdsmarkeds-, Turisme- og Landdistriktsudvalget på sit møde mandag.

Festivalen arrangeres af Støtteforeningen Hannæs-Østerild og Dansk Familielandbrugs Lokalafdelinger og forventes at samle omkring 5.000 gæster til et to-dages arrangement i september 2026.

Formålet er at styrke landdistrikterne og skabe dialog mellem land og by gennem blandt andet maskinudstilling, dyrskue, fødevaremarked og debatter.

Af kommunens godkendelse fremgår det, at støtten alene kan bruges til lovlige kommunale formål som faciliteter, formidling og aktiviteter for en bred offentlighed.

Arrangørerne skal efterfølgende indsende revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer brugen af midlerne.

Festivalen bygger på frivilligt arbejde og lokalt engagement og er planlagt som et åbent folkemøde om landbrug, fødevarer og livet i landdistrikterne.

Foto : Landbrug & Fødevarer

af Christian Kjeldsen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.