Thisted FC smadrede Frem’s fest

Boldklubben Frem havde lagt champagnen på køl og var klar til at “køre Thisted FC” over i lørdags kamp om oprykning til fodboldens 1. division. Men Agger og David ville det anderledes.

Thisted FC vandt med 3-1 og dermed lever håber om oprykning stadig i Thisted.

– det var en fantastisk kamp. Det var en fantastisk fight med en flok spillere, der viser, hvad de er gjort af. Vi var selvfølgelig under pres fra starten af og der synes jeg, at vi træder i karakter hele vejen rundt. Både på det taktiske, det fysiske, indstilling … hele vejen rundt. Jeg tror, at det var vores bedste kamp til dato, siger Assisterende træner Henning Pedersen.

Han fremhæver holdindsatsen som den væsentligste årsag til sejren.

– alle ofrer sig for holdet, siger Henning Pedersen.

Man skulle helt hen til det sidste kvarter af kampen før, der kom gang i målscoringen. Her sendte Mikkel Agger bolden i mål efter et oplæg fra Sonny Jakobsen. Og så var TFC-maskinen ellers tændt.

Fire minutter senere spillede Agger så Babajide David fri og så var Frem sendt til tælling bagud med 0-2 og med 11 minutter igen. Agger satte trumf på og og scorede sit andet mål i kampen til en TFC-føring på 0-3 kun tre minutter igen.

Det lykkedes Frem at pynte på slutresultatet til 1-3 i kampens døende sekunder.

Hvis Thisted FC slår Nykøbing FC fra Falster på hjemmebane på lørdag og Brabrand og Brønshøj spiller uafgjort, er Thsited FC oppe i 1. division.

Derfor håber Thisted FC da også, at ALLE møder på Sprekassen Thy Arena på lørdag kl. 15.00 når sæsonens sidste kamp fløjtes igang.

Foto : Erik Bertie

 

Forfatter

Related posts

Top