Thisted FC forlænger med Søndergaard

Thisted FC har forlænget kontrakten med den 25-årige forsvarsspiller Martin Søndergaard med yderligere et år så de to parter nu har papir på hinanden til sommeren 2019.

Martin Søndergaard kom til Thisted FC som U19 spiller, og har siden spillet mere end 100 divisionskampe for klubben.

– Martin er altid 100% seriøs med sin fodbold, men har i sidste sæson være ude med skader og har derfor ikke spillet ret mange kampe i NordicBet ligaen. Nu er han tilbage efter sin skade, og vi ser igen Martin som en af de stærke forsvarsspillere til den kommende sæson i NordicBet ligaen, udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

Cheftræner Bo Stugaard Thomsen supplerer:

– Han virker fit og klar, og er styrket på vej tilbage på højeste niveau. Jeg er glad for forlængelsen med Martin Søndergaard, for han er en rigtig god spillende midterforsvarer, og dem er der ikke så mange af.

Foto: Rasmus Lykke

Forfatter

Related posts

Top