Thisted FC fik træningsklø: Aab vandt 6-0

Thisted FC forbereder sig til fodbolden igen ruller i 1. division med en række træningskampe.

Igår gik turen til Superliga-klubben Aab som vandt træningskampen i overbevisende stil med cifrene 6-0.

Trods nederlaget var assistentræner Henrik Larsen tilfreds med det han så på banen.

– Udtrykket var som det skulle være, og så er der ting som hold og individuel, som vi skal stramme op på, og samtidig skal man huske på, at vi kun har trænet i en uge, fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Den første test fortæller, at vi er kommet i gang og skal bruge tid til at finde relationerne igen, og den viste også, at vi i momenter kan spille fin fodbold mod et hold fra Superligaen.

Den kommende lørdag venter en ny træningskamp mod endnu et hold fra Superligaen; Vendsyssel.

Foto: Rasmus Lykke

 

Forfatter

Related posts

Top