TFC-træner om hård uge: Bare kom an!

Thisted FC fik det bedst mulige udgangsunkt frem mod midtugekampen mod Fredericia onsdag aften, efter 4-0-sejren over Lyngby i weekenden.

– Jeg havde regnet med, at vi kunne vinde dog ikke hele 4-0. Sejren fortæller mig, at når folk er, hvor de skal være, så har vi mulighed for sejre. Vi leverede gode kampe mod Silkeborg IF og Næstved, og jeg har set en god udvikling fra start og til nu, siger cheftræner Bo Thomsen til klubbens hjemmeside.

Der er dog ikke tid til at hvile på laurbærene. Thisted FC spiller nemlig hele to kampe i denne uge. Den første mod Fredericia i morgen på udebane, og på søndag mod FC Roskilde.

Bo Thomsen fortæller, at truppen er en smule ramt på enkelte positioner, men at han vil stille et hold der kommer til at gøre det svært for Fredericia:

– Tre kampe på en uge er hård kost i forhold til vores setup, men nu har vi fået sejren,, så kom bare med kampene.

Foto: Rasmus Lykke

Forfatter

Related posts

Top