TFC-profil om nedrykningssnak: – En kamp af gangen

Da Thisted FC sidste weekend spillede 0-0 blev det samtidig punktum for en stime af nederlag på 7 kampe i træk i 1. division.

Thisted FC, der ligger på sidstepladsen, har ellers spillet fornuftigt, men som flere spillere og medlemmer af trænerstaben tidligere har udtalt, har det været stolpe ud for de lokale fodboldhelte.

– Vi føler, vi har været tæt på et par gange nu, men personlige fejl og meget stolpe ud, har været lidt kendetegnene for vores forår, siger forsvarsspilleren Matias Olsen, som mener, at et par sejre vil hjælpe Thisted FC i overlevelseskampen.

Der har grundet de mange nederlag været snakket om, hvorvidt Thisted FC i næste sæson vil være at finde i landets tredjebedste række. Og til det svarer Mathias Olsen: Vi tager én kamp af gangen.

–  1. division er heldigvis så tæt, at med et par sejre så ser det pludselig fornuftigt ud igen.

Thisted FC møder på søndag Fremad Amager på udebane.

Foto: Rasmus Lykke

Forfatter

Related posts

Top