Temperaturer omkring 30 grader og tropedage på vej

Selvom ugen starter skyet og til dels også med byger, så er der decideret sommervejr på vej til Danmark senere på ugen.

Meget varm luft strømmer har nemlig kurs mod Danmark.

– Fra torsdag og resten af ugen ser vi ud at få dagtemperaturer op mellem 25 og 30 grader mange steder, lokalt måske endnu lidt varmere, skriver Martin Lindberg der er meteorolog i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

Hvis temperaturen når over 30,0 grader vil der være tale om årets første tropedag – og endda den tidligste af sin slags i 14 år, skriver TV2 Vejret.

Fra fredag og især i løbet af weekenden er det derfor risiko for kraftig regn og tordenbyger, først i Jylland, men senere også i resten af landet.

Det er så indledningen på et klassisk slagsmål mellem kold og varm luft, som vil finde sted over Danmark, med risiko for kraftig regn og kraftige tordenbyger, måske også lokale skybrud.

– Det er dog endnu ret usikkert hvor hurtigt frontzonen med regn og kraftige byger vil bevæge sig østpå henover landet, lyder det fra Martin Lindberg.

Forfatter

Related posts

Top