Teknologi kan minimere risikoen for dødsbrande

Nordjyllands Beredskab sætter i samarbejde med Center for Velfærdsteknologi Nord fokus på forebyggelse af brande i hjemmet.

I 2017 var der 61 dødsbrande på landsplan, og i 46 tilfælde var den omkomne mellem 50 og 89 år. Derfor er der i den nye udstillingslejlighed også særligt fokus på de ældre.

På udstillingen kan man blandt andet se brandhæmmende tekstiler, ryge-tæpper, rygerobotter, sprinkleranlæg og mange andre tiltag, der både kan skabe tryghed for både borgere og pårørende.

Formålet med udstillingen er at vise, at det ikke nødvendigvis behøver at være de store tiltag, som skal til for at øge sikkerheden. I udstillingen er der fokus på køkkenet, stuen og soveværelset, da det ofte er her, at brand opstår. Til den kommende højtid kan der fås imprægningsvæsker, der kan gøre din juledekoration brandhæmmende.

Imprægningsvæskerne er også gode til møbler, tæpper og andet i et område, hvor der ryges. I køkkenet og stuen kan man forbygge ved at købe en kaffemaskine, brødrister, strygejern, elektriske stearinlys og lignende apparater, der slukker selv eller har timer. På den måde undgås det, at fx kaffemaskinen står tændt natten over, og evt. antænder køkkenet. Komfuret udgør også en brandrisiko, som man bør overveje. Fx. med udskiftning til induktionskomfur eller opsætning af komfurvagt.

Du kan læse mere om de forebyggende initiativer HER

Center For Velfærdsteknologi i Aalborg er åbent for både almindelige borgere, virksomheder og andre interessenter.

Foto: Center for Velfærdsteknolgi

Forfatter

Related posts

Top